Nilfisk, Kärcher, Ava eller Bigboi?
Vi forstår godt hvis du har svært ved at vælge – for hvad er det lige der er den præcise forskel på højtryksrenserne, og hvilken er bedst til skumvask af din bil?
Pssst! I teorien er det “ligegyldigt” hvilken højtryksrenser (både mærke og model), for det hele handler om tilbehøret og vaskeprocessen!
Uanset – så guider vi dig i denne artikel igennem, hvad du skal være opmærksom på!
Vigtige faktorer at overveje ved valg af højtryksrenser
Det vigtigste ved valg af højtryksrenser er, at tilbehøret er velegnet til at vaske bil. Derfor skal du have fokus på følgende:
Vandtryk og flow
Vandtryk og flow er kritisk for at du kan få nok vand igennem til at kunne skabe et godt skumlag.
Generelt set:
Jo højere bartryk og vandflow din højtryksrenser har – jo bedre. Som tommelfingerregel anbefaler vi et sted mellem 120-180 bar.
Når det er sagt:
Så kan du korrigere for noget af det ved at vælge en skumlanse med en lille dyse, så du f.eks. med en Nilfisk C110 kan få en god oplevelse ned masser af skum.
Længde og fleksibilitet af slangen
En lang, fleksibel slange er vigtig er rarere og nemmere at arbejde med.
Har du f.eks. 8 meter slange, kan du stille højtryksrenseren ved bilen og nå rundt om hele bilen ved at tage den ene halvdel den ene vej, og den anden halvdel den anden vej.
Har du f.eks. kun 4 meter slange, så skal du flytte højtryksrenseren med rundt når du vasker bilen – og det er altså lidt besværligt.
Har du f.eks. 15 meter blød fleksibel slange, så kan du nå rundt hele vejen om bilen i samme retning.
Skumlanse
En skumlanse er afgørende for god bilvask. Den fordeler din forvask ud over bilen i et jævnt tyk lag.
Her kommer de “skumfordelere”, der følger med f.eks. Nilfisk og Kärcher typisk til kort.
De kan simpelthen ikke producere tyk nok skum til bilvask. Bigboi derimod, har en god professionel skumlanse med i pakken.
Derfor anbefaler vi (hvis du vælger Nilfisk eller Kärcher) at du køber en professionel skumlanse udviklet til bilvask. Har du én med lavt bartryk (ca. under 140 bar, bør du vælge Snow Storm skumlansen, da den har en 1.1mm dyse med i pakken, som du kan skifte til, for at få tykt skum).
Vi anbefaler:
Pistolgreb
Et godt pistolgreb giver bedre kontrol og komfort.
Det betyder at du kan gå fra et relativ langt håndtag til et helt kort:
På nogle højtryksrensere – som f.eks. Nilfisk, AVA og Kärcher – der har du ikke “Quick Release” i enden af dit pistolgreb.
Det gør at du ikke lige så hurtigt kan skifte udstyr og dyser som med Quick Release.
Derfor er vores anbefaling at du skifter pistolgrebet til én af disse:
Korrekte dyser
De dyser du får med til din højtryksrenser er “multidyser” – og typisk velegnet til tunge/hårde rengøringsopgaver.
Det er IKKE det du ønsker på din bil!
Du vil i stedet have forskellige bløde dyser du kan skifte til, der passer til de opgaver du skal bruge på bilen:
Så:
Hvis ikke du vil skifte pistolgrebet på din lanse, eller købe en Bigboi højtryksrenser, så bør du som minimum købe dysesættet.
De rigtige dyser er essentielle. De sikrer den bedste vandstråle til rengøringen. Med de rette dyser kan du gøre din bil skinnende ren.
Støj
Der er stor forskel på hvor meget de forskellige højtryksrensere støjer / hviner. Nogle Core modeller kan være slemme, hvor modeller som E145 f.eks er helt ok. Bigboi er blandt de mest støjsvage på markedet.
Hvilke mærker er mest populære?
Markedet for højtryksrensere er domineret af nogle få, kendte producenter.
Fordelen for dig er at det er nemmere at finde udstyr.
Nilfisk
Nilfisk er et af de største spillere på markedet.
Mange har deres entry level modeller (C serien), som er fint til dig, der lejlighedsvis vil vaske din bil med højtryksrenser.
Kärcher
Kärcher er nok det 2. største brand når det kommer til højtryksrensere i Danmark. Deres K serie er mest udbredt til brug hjemme.
AVA
AVA er på vej til at blive populære, takket være deres fokus på brugervenlighed og performance.
Bigboi
Bigboi udvikler højtrykrensere – udelukkende med fokus på at de skal bruges til bilvask. Derfor er meget af det udstyr du ellers skal ud og købe – inkluderet i en Bigboi højtryksrenser.
Vores anbefaling af højtryksrenser
Skal vi komme med konkrete anbefalinger – så vil det være Bigboi.
SKulle du vælge et andet brand – så skal du være klar til at investere i ekstraudstyr for at gøre den velegnet til bilvask.
Fordele ved brug af højtryksrenser til bilvask
En højtryksrenser gør bilvasken bedre og nemmere.
Effektiv fjernelse af snavs
Den store fordel ved en højtryksrenser er, at den kan fjerne snavs, som andre metoder ikke kan. Ved at bruge den kraftfulde vandstråle når du nemt alle skjulte steder. Disse steder ville ofte forblive beskidte ved en almindelig håndvask.
Reducerer risikoen for ridser
Ridser er din værste fjende ved bilvask.
Højtryksrensere mindsker denne frygt ved at vaske det værste snavs af bilerne inden du skal i gang med din “kontaktvask”.
Hurtigere bilvask
Vask med højtryksrenser kan give en hurtigere vaske med mindre vandforbrug.
Højtryksrenser til bil: Hvordan sikrer du korrekt brug?
Det her er vigtigt:
Hold afstand
Det er vigtigt at holde den rigtige afstand under højtryksrens af din bil.
30-50 cm er ofte korrekt, afhængig af trykket fra højtryksrenseren.
- For at beskytte lakken skal du altid holde en passende afstand.
- Foretag en prøve på en lille, usynlig del af bilen først.
Brug passende tilbehør
Sørg nu for at bruge udstyr, der er udviklet til bilpleje.
Det er langt fra alt som er markeret som “bilegnet”, der reelt set er det.
Brug artiklens anbefalinger:
- Brug skumlanse for at løsne snavs før skylning.
- Vælg dyser, der er kompatible med din højtryksrenser.
Sådan bruger du højtryksrenseren korrekt
Her er en trin for trin vejledning for den bedste praksis.
Forvask processen
Start med at skumme bilen ind med din skumlanse og en sæbe, der er velegnet til dette (f.eks. Auto GLanz Piste). Skummet løsner snavset. Skyl bilen med højtryksrenseren for at fjerne skummen og det løsnede snavs.
Håndvask af bilen
Efter skylning, kan du vaske bilen i hånden. Brug en blød vaskehandske samt ordentlig bilshampoo. Husk at skylle vaskehånden tit for at undgå at ridse bilen, og tag den nederste tredjedel til sidst.
Afsluttende skyl og forsegling
Efter håndvask, skyl bilen for at fjerne shampoo rester.
Til sidst brug en egnet lakforsegling.
Trin | Handling |
---|---|
Forvask | Påfør skum og skyl med højtryksrenser for at fjerne løst snavs. |
Håndvask | Vask bilen i sektioner med vaskehånd og bilshampoo. |
Afsluttende skyl | Skyl bilen grundigt for at fjerne al shampoo. |
Forsegling | Påfør f.eks vådforsegling for ekstra lakbeskyttelse. |
Ofte stillede spørgsmål om højtryksrens af bil
- Hvilken højtryksrenser til bilvask bør jeg vælge?
Vi anbefaler at du vælger en bigboi højtryksrenser grundet lav støj og meget tilbehør, der er udviklet til bilvask.
- Hvilken betydning har tilbehør til højtryksrenseren?Tilbehøret er altafgørende. Særligt en professionel skumlanse og dyser med Quick Release er afgørende!
- Kan en højtryksrenser reducere risikoen for ridser på bilen?
Ja, en højtryksrenser med passende dyser og afstand mindsker risikoen for ridser.
- Kan jeg få en hel ren bil kun ved brug af højtryksrenser?Nej. Kemien du skal bruge vil være for kraftig. Du skal derfor stadig håndvaske bilen.
- Hvilke mærker er mest populære inden for højtryksrensere?Nogle af de populære mærker er Nilfisk, Kärcher, AVA og Bigboi.
0 kommentarer