Har du opdaget små røde eller orange pletter på lakken på din bil – så er det flyverust.
Det er en god idé at fjerne det regelmæssigt, da du herved sikrer at det ikke graver sig ned i klarlakken, og du dermed kommer til at stå med en lak- eller rustskade.
Det kræver kun ét produkt og en mikrofiberklud for at fjerne det.
Valg af flyverustfjerner
Vores anbefaling er at du bruger den flyverustfjerner, der er bedst i test.
Vi udførte en test med 3 forskellige produkter på det danske marked, med Auto Glanz Blood Tonic som testvinder grundet dens styrke og evne til at fjerne flyverusten effektivt.
Sådan fjerner du flyverusten
Du skal bruge:
- En nyvasket og tør bil
- Flyverustfjerner
- En blød mikrofiber klud
Nyvasket bil
Start med at vaske din bil. Herved har du sikret at fjerne al andet snavs, således at flyverustfjerner ikke skal kømpe sig igennem dette.
Flyverustfjerner
Herefter tager du din flyverustfjerner og sprayer ud over hele bilen, med særligt fokus på de steder du kan se større flyverustpletter. Sørg for en jævn fordeling af produktet. Du skal nok forvente at bruge ca. 250 – 500 ml på en hel bil.
Du skal ikke blive nervøs hvis det er at hele området bliver blodrødt.
Det betyder blot at der er fundet metaller i lakken, som flyverustfjerneren går i gang med at opløse, hvorved farveskiftet foretages.
Aftør med en blød mikrofiber klud
Lad det sidde et par minutter på lakken, hvorefter du kan gå i gang med at aftørre overfladen med en mikrofiberklud. Det er ikke strengte nødvendigt, men giver dig en anelse mere effektivitet ud af produktet:
Herefter er det blot at afspule hele bilen med vand, for at sikre at du får afskyllet al rest af flyverustfjerner af bilen. Har du endnu ikke lakforseglet din bil er det et godt tidspunkt, evt. med en simpel sprayforsegler. Slut herefter af med aftørring af hele bilen, så du undgår kalkpletter på bilen.
Kunderne siger om Auto Glanz Blood Tonic:
Virker bare….👍😊
Metalpartikler afsløres med det samme…
Ofte stillede spørgsmål om flyverust på bil
- Hvordan opdager man flyverust?Flyverust viser sig som små, rødbrune pletter på bilens overflade. Det viser sig lettere på hvid eller lys lak, men det er der også på mørke biler, selvom du ikke kan se det.
- Er flyverust farligt for bilens lak?Ja, hvis flyverust ikke fjernes, kan det begynde at trænge ind i bilens lak og i værste fald skabe rust / korrosionsskader. Over tid kan det føre til permanent skade på lakken, som du ikke selv kan udbedre.
- Kan man forebygge flyverust?Du kan ikke helt undgå flyverust, men en god lakforsegling kan beskytte bilens lak og gøre det sværere for flyverust at sætte sig fast. Regelmæssig vask og vedligeholdelse af bilen hjælper også med at holde flyverusten nede.
0 kommentarer